Beregning af basalstofskifte. Den mest præcise formel: Harris-Benedict 1919, Mifflin-St Jeor 1990, eller Lean med fedtprocent?

Den mest præcise formel er den, der bygger på den reelle fedtfri masse, ikke på estimater ud fra vægt, højde, alder og køn. Uden fedtprocent er Mifflin-St Jeor 1990 stadig den bedste tilnærmelse (±10 % på 70 % af profilerne). Med fedtprocent er en ligning på fedtfri masse af typen 370 + 21,6 × FFM mere præcis. Leans patenterede egenudviklede model forfiner yderligere ved at integrere den metaboliske tilpasning og kontinuerlig rekalibrering.

Den oprindelige formel er fra 1919, revideret i 1984. Den blev kalibreret på 136 forsøgspersoner, i et ernæringsmiljø og en livsstil meget forskellig fra vores. På moderne populationer overvurderer den BMR med 5 til 10 %. Kliniske diætister anser den for forældet siden Mifflin-St Jeor kom i 1990.

For en mand på 80 kg, 180 cm, 32 år giver Harris-Benedict cirka 1 855 kcal, Mifflin-St Jeor cirka 1 780 kcal. Mifflin ligger 75 kcal under Harris-Benedict. Mifflin er globalt mere rigtig, men ingen af dem skelner en muskuløs profil fra en stillesiddende profil.

Fordi det er den fedtfri masse, ikke den totale masse, der bestemmer forbruget i hvile. 1 kg muskel forbrænder cirka 13 kcal/dag, 1 kg fedt cirka 4 kcal/dag. To personer med samme vægt, men 10 point fedtprocent i forskel, har BMR'er, der kan afvige med 200 til 400 kcal/dag. Ingen formel uden fedtprocent kan fange det.

Lean bruger en patenteret egenudviklet model. Den vigtigste inputdata er din fedtprocent målt med AI BodyScan (foto, 5 sekunder, præcision på DEXA-niveau). Lean udleder din reelle fedtfri masse af det, beregner en BMR på denne fedtfri masse og integrerer derefter en funktion for metabolisk tilpasning, der rekalibrerer sig hver uge efter din variation i vægt og sammensætning. Den fedtfri masse er den dominerende faktor; alderen modulerer resultatet fint (forbruget i hvile falder let ved konstant fedtfri masse gennem årene).

Så længe din kropssammensætning ikke ændrer sig (stabil vægt, stabil fedtprocent), ændrer din BMR sig heller ikke. Så snart du taber eller tager 2 kg på, eller din fedtprocent varierer med 2 point, skal du genberegne. Lean gør det automatisk ved hver BodyScan og hver vejning.

Ja, af to grunde. Første, fysiske grund: du vejer mindre, så du har mindre fedtfri masse at vedligeholde, så den mekaniske BMR falder. Anden, fysiologiske grund: din krop aktiverer en metabolisk tilpasning ved langvarigt kalorieunderskud, som bremser din BMR 5 til 20 % under den forventede værdi. Lean modellerer begge fænomener.

Ved tilsvarende vægt, højde og alder har kvinder i gennemsnit 8 til 12 % mindre fedtfri masse end mænd (hormonel og morfologisk forskel). Deres BMR er derfor strukturelt lavere, i størrelsesordenen 150 til 250 kcal/dag. De to klassiske formler bruger en forskellig kønskonstant. I Lean er det den målte fedtfri masse, der taler, uafhængigt af køn.

BMR er strengt forbruget i hvile (liggende, fastende, termisk neutralitet). Når du går, lægger du NEAT (Non-Exercise Activity Thermogenesis) til. Når du dyrker sport, lægger du EAT (Exercise Activity Thermogenesis) til. Når du spiser, lægger du TEF (Thermic Effect of Food) til. Summen er din TDEE.

En offentlig ligning på fedtfri masse, citeret i den fysiologiske litteratur: BMR ≈ 370 + 21,6 × fedtfri masse (kg). Den fedtfri masse udledes af din vægt og din fedtprocent. Det er en nyttig tilnærmelse til at forstå fedtprocentens effekt. Leans patenterede egenudviklede model i appen går længere (metabolisk tilpasning, vand, glykogen, kontinuerlig rekalibrering).